[accordion align="" numbers="true" first_one_open="false"]
[pane title="Klik her, hvis du vil se reglerne, inden du tager quizzen.
Du kan prøve quizzen, så mange gange du vil."]
Vi kan ikke høre, om et navneord ender på -ent/-ant eller -end/-and. Men bliver du i tvivl, er der heldigvis en regel:
T-formen: Ord ender på -ent/-ant, når det beskriver en person/begreb, der udfører en handling, fx
• agent (en, der agerer)
• abonnent (en, der abonnerer)
• assistent (en, der assisterer)
• demonstrant (en, der demonstrerer)
• dirigent (en, der dirigerer)
• ekspedient (en, der ekspederer)
• obducent (en, der obducerer)
• opponent (en, der opponerer)
• ræsonnement (noget, der ræsonnerer)
D-formen: Ord ender på -end/-and, når det beskriver en person/begreb, der udsættes for en handling, fx
• addend (tal, der adderes)
• dividend (tal, der divideres)
• eksaminand (en, der eksamineres)
• manuducend (en, der manuduceres)
• revalidend (en, der er under revalidering)
• konfirmand (en, der konfirmeres)
Undtagelser: Ja, dem er der desværre nogle af. Det er jo dansk …
• En arrestant: Person, der er under arrest. Ikke en person, der arresterer.
• En dimittend: I dag bruges ordet i betydningen: En, der forlader en uddannelse med eksamensbevis. Oprindeligt betød ordet dog en, der bortsendes (af latin dimitto = sende bort).
• En doktorand: I dag bruges ordet i betydningen: En, der forsvarer sin doktordisputats. Oprindeligt betød ordet dog en, der tildeles en doktorgrad.
[/pane]
[/accordion]