Korrekturkursus – retstavning og komma (1 dag for (let-)øvede)

Komma og alle de andre tegn

Lug ud i alle sprogfejl – stav og kommatér korrekt.

Oplever du også, at du kan blive i tvivl om dine kommaer og retstavning? På dette kursus får du helt styr på kommaerne og på de væsentlige sproglige faldgruber, så det fremover kun er dit budskab, der får opmærksomhed, og ikke dine fejl.

NB Du lærer såkaldt ’traditionel kommatering’. Den kommatering, som bruges af alle danske medier, offentlige institutioner og store virksomheder.

                                  Resultat med garanti – eller pengene tilbage!                                                                                     TILMELD DIG KURSET HER                                            

Varighed: 1 dag fra 9-16
Pris: 3.500 kr. (ekskl. moms, men inkl. test, opslagsmappe, overskueligt tjekark, forplejning og svar på eventuelle tvivlsspørgsmål efter kurset))
Underviser:
Eva Prohaska Munch, cand.mag. i retorik
Korrekturkursus i København:
13. juni 2019, 20. august & 19. november 2019
Korrekturkursus i Aarhus:
5. juni 2019 & 23. september 2019
Korrekturkursus i Odense:
4. juni 2019 & 18. september 2019
Få 50 % rabat …
Har du styr på dine kommaer, på din retstavning og på din sproglige profil?
Når du deltager i et af vores kurser, kan du kan få et Komma- & Retstavningstjek eller en Personlige Sprogprofil til halv pris.
Hvem deltager på dette kursus?

Journalister, kommunikationsmedarbejdere, korrekturlæsere, redaktører, sekretærer og alle andre, der vil være helt sikre på, at deres kommaer og deres retstavning er helt korrekt. Og vil kunne argumentere for deres valg, om nødvendigt.

Dit udbytte af kurset
  • Du får helt styr på de gældende kommaregler, og du bliver trænet i at bruge dem i praksis. Helt ud i alle de mest vanskelige kommakroge.
  • Du får helt styr på de mest vanskelige områder af dansk retstavning og bliver i stand til at ’regne dig frem’ til den rette stavemåde, hvis du bliver i tvivl. Og så får du masser nemme huskeregler (og den nødvendige grammatik), der styrer dig sikkert uden om de mest typiske stavefejl.
  • Du bliver mere sikker og dermed mere effektiv, både når du skriver, og når du læser korrektur. Og du vil kunne argumentere for din stavning og kommatering, hvis det bliver nødvendigt.
Sidst, men ikke mindst:
  • Du får mulighed for at få svar på alle eventuelle spørgsmål om din retstavning og kommatering, hvis du skulle komme i tvivl efter kurset.
  • Du får et overskuelig opslagsværk med hjem, der dækker alle områder af dansk retstavning – også alt det, der ikke gennemgås på kurset.
  • Du får et kompendium med alle kommareglerne og et overskueligt tjekark til opslagstavlen eller skrivebordet, så du altid nemt og hurtigt kan få overblik over reglerne.
  • Du får adgang til masser ekstra øvelser med løsninger, hvis du på et senere tidspunkt har lyst til at repetere reglerne.

 

Kursets form og indhold

Kurset veksler mellem teoretiske gennemgange og masser af udfordrende øvelser, så du får reglerne arbejdet godt ind under huden. Grammatik er ikke altid til at komme udenom, men hvor det er muligt, får du (også) nemme huskeregler.

1) Indledende og afsluttende test(så du selv kan se, hvor meget du forbedrer dig).

2) Korrekt komma – også de allermest vanskelige:

  • 3 overskuelige regler, der samler de mange (forvirrende) kommaparagraffer i en logisk oversigt.
  • Kryds og bolle – hvornår dur metoden ikke, og hvad gør du så?
  • ”Idiotkommaer” – typiske kommafejl, som du aldrig laver mere.
  • De sidste få vanskelige kommaer.

3) Retstavning typiske faldgruber, men også de mest vanskelige:

  • Biord med eller uden -t, fx: Egentlig(t) er det navnlig(t) biord med endelserne -ig/-lig/-vis, der kan være afsindig(t) svære, da man knap(t) kan høre det.
  • Tillægsformer, fx: Tjekker du de indkomne/indkommende informationer?; En udkommet/udkommen bog; Filerne er ikke vedhæftede/vedhæftet; Borgerne er oplyst/oplyste.
  • Det rigtige ord, fx: Men dem/de, som Bent allerede har skrevet til, behøver vi ikke give besked; Du staver bedre end mig/jeg; Har du nogen/nogle kommentarer?; Chefen måtte bede Klaus om at styre sit/hans temperament; Projektet kørte på dets/sin helt egen måde; Han gled hele vejen ned af/ad trappen, mens han råbte af/ad raseri af/ad chefen.
  • Et eller flere ord og sammensætninger, fx: af sted/afsted; seniorkonsulent/senior konsulent; e-mailadresse/e-mail-adresse; Natoøvelse/Nato-øvelse; ad hoc-udvalg/ad-hoc-udvalg/ad hoc udvalg; F3 lån/F3-lån; § 77-eftersyn/§ 77 eftersyn; indenfor/inden for.
  • Forkortelser, fx: mag./cand. mag.; NATO/Nato; sms’er/SMSer; 10 kr.’s/10 kr.s; HRs/HR’s, Lix’/Lix’s.
  • Stort eller lille bogstav, fx: Servicelove/serviceloven; IT/it; T-shirt/t-shirt; C-vitamin/c-vitamin.
  • + Masser af andet, fx hvis der er noget konkret, du har brug for.

Du kan også få skræddersyet et kursus til din virksomhed

Kommer snart.

RESULTAT – MED GARANTI

Deltagerne på vores kommakurser går gennemsnitligt fra en fejlprocent på over 40 i deres indledende test ned til en fejlprocent på mellem 0 og 5 i deres afsluttende test.